Den 3 kompetence

Sundhed er helhed – og ikke kun helbred

Sundhed skal ikke kun opfattes som ”noget med” kost, stress, fedme eller rygning. For sundhed udspringer af din trivsel og omvendt!

”En sund sjæl i et sundt legeme”, var sundhedsmantraet i de gode gamle dage! Siden tidernes morgen har man altså anlagt et helhedssyn på begrebet sundhed: Din sundhed består af såvel ”legeme” som ”sjæl” - altså både fysiske og psykiske sundhedsfaktorer.

I forlængelse af dette opstod der op igennem 90-erne en masse personaleværktøjer baseret på ”Det hele menneske”, som skulle sikre, at jobbet tilgodeså både vore menneskelige og faglige sider. Derved blev vi ”sunde mennesker i en sund virksomhed”!

Men i dag er det som om, at opfattelsen af sundhed trodser hele historien, og alligevel kun omfatter ”fysiske” faktorer som enten kost, motion, eller rygning - og indimellem også stress. Specielt når der tales om sundhed på arbejdspladserne!

Til nød kan man jo sige, at disse områder dækker ”legemet”– men hvor er ”sjælen” blevet af? Ja, den SKAL søges i de mere ”bløde værdier”, også kaldet trivsel. Og ”sjælen” SKAL med i sundhedsbegrebet! Trivsel hænger nemlig sammen med de fysiske sundhedsfaktorer og omvendt.

Et par eksempler: Dårligt forhold til kollegaerne (lav trivsel) kan føre til øget stress og som følge deraf f.eks. øget rygning og stigende alkoholforbrug. Og omvendt kan stress (f.eks. som følge af dårlig arbejdstilrettelægning) i sig selv jo også medføre et dårligt forhold til kollegaerne som igen kan bevirke stigende misbrugsproblemer (rygning, alkohol, kost mv.). Så stress kan altså optræde som både årsag og symptom. Det gælder også for de fleste andre sundhedsfaktorer. F.eks. kan dårlige kostvaner jo både være affødt af dårlig trivsel generelt på arbejdspladsen - altså en slags trøstespisning. Men kosten er jo samtidig årsagen til en række andre helbredsproblemer, herunder fedme.

Prøv selv med andre eksempler. Du vil se, at de forskellige sundhedsfaktorer hænger indbyrdes sammen – på kryds og tværs. Det har jeg valgt at illustrere i en sundhedscirkel.

FIG 1: Arbejdspladsens sundhedsfaktorer samt deres indbyrdes samspil beskrevet ved sundhedscirklen.

 

TRIVSELS FAKTORER                             FYSISKE FAKTORER

dia2.png

= en sund sjæl =i et sundt legeme Sundhedscirklen indeholder virksomhedens sundhedsfaktorer. Årsagen til problemer indenfor én faktor kan ofte findes i en eller flere af de andre. Prøv selv!

 

 

Sundhedscirklen

Udgangspunktet er ”det hele menneske”. Sundhedscirklen illustrerer at de fysiske og psykiske sundhedsfaktorer hænger sammen, samt at de har et indbyrdes samspil. De er ofte både hinandens symptom og årsag!

 

Indenfor psykologien opstillede gode gamle Maslow et såkaldt behovshierarki, som en senere meget omdiskuteret forklaring på vor adfærd. Han påpegede, at vi hele tiden stræber efter at få opfyldt nye behov og som sådan aldrig bliver tilfredse. Behovene er hierarkisk opdelt i de fysiske og de heraf afledte psykiske behov: Først skal de fysiske opfyldes: Tørst, sult, sex, hvile – ja, og måske netop i den rækkefølge! Og herefter opstår en række ”afledte behov”: Tryghed og sikkerhed, sociale behov, behov for omverdenens anerkendelse og respekt samt behov for selvrealisering.

 

En stor del af organisationspsykologien tog sit udspring heri, og konkluderede, at den moderne arbejdsplads således ikke kun skal dække de fysiske behov – dvs. der er andet end lønnen, der har betydning, nemlig ”motivation” og ”trivsel”. Hertzberg udviklede nogle teorier om ydre (extrinsiske) og indre (intrinsiske) motivationsfaktorer, som groft sagt udsprang af Maslows fysiologiske behov (=ydre motivationsfaktorer) og afledede behov (=indre motivationsfaktorer). Og andre beskrev herefter mere detaljeret hvilke behov, der skal opfyldes gennem jobbet:

  • jobindhold

  • læring

  • at træffe beslutninger

  • at opnå anseelse og mellemmenneskelig støtte og respekt

  • at se sammenhæng mellem job og omverden

  • at jobbet er foreneligt med en ønskværdig fremtid

 

Og rådet til virksomhederne lød, at de kan skabe trivsel ved:

  • at gøre organisationen åben og fleksibel i forhold til medarbejdernes behov

  • samt at tage udgangspunkt i at forholdet til medarbejderne er gensidigt

”Guleroden” er, at effektiviteten stiger, når medarbejdernes behov tilgodeses!

 

Og lige nu interesserer flere og flere virksomheder sig for at tilgodese medarbejdernes ”behov for” sundhed for at forbedre trivsel og motivation. Måske fordi det efterhånden er det sidste område på arbejdspladsen, der ikke umiddelbart er en lovgivning og/eller retningslinier indenfor. Og fordi der rent faktisk er behov for at gøre noget ved det!

 

For selvom de fysiske behov ifølge Maslow burde være dækket i et samfund som vort, er det faktisk slet ikke tilfældet i dagens Danmark! Mange fysiske behov dækkes nemlig ikke optimalt hos den enkelte. Men på en helt anden måde end gamle Maslow forestillede sig: For vi spiser, drikker og ryger simpelthen FOR MEGET!

 

Herudover hænger behovene mere komplekst sammen end i Maslows meget forenklede hierarki. Det er billedliggjort ved at opfatte behovene som væsker der blev hældt ned i den samme flaske (=mennesket) og herefter blandede sig med hinanden UDEN Maslow´s hierarkiske orden.

 

SUNDHEDSCIRKLEN baseres på filosofien om ”en sund sjæl i et sundt legeme”. Den tager derved højde for, at vore behov er ”blandet sammen” og ikke kan adskilles fra hinanden. Sundhedscirklen omfatter derfor både sundhedsfaktorer fra den fysiske behovsdækning og fra de afledede behov, og har derved fokus på både extrinsisk (ydre) og intrinsisk (indre) motivation og trivsel på arbejdspladsen. Og endelig er sundhedscirklen rettet mod ”mennesket i jobbet”, for her er der en gensidig interesse og vilje til at gøre noget ved det.

 

Derfor bør man anvende et helhedssyn på sundhed, når alle de spændende sundhedsinitiativer sættes i gang ude på arbejdspladserne. Det vil sikre, at sundhed opfattes som HELHED og ikke kun som spredte faktorer, der kan bedre dit HELBRED.

 

Søg på Aorta.dk